Beskrivelse

 

Denne modige, elskværdige lille hund med sin udprægede personlighed er i dag lige så populær som for over 25 år siden.

Alle der har en „Yorkie“, der er opdrættet under gode forhold og er blevet passet og plejet kærligt, ved, at det er en sund og robust lille hund, som er intelligent, livlig og meget hengiven.

Den elsker at lege, gå lange ture og sidde i sofaen, for den er overbevist om, at den er et ligeberettiget familiemedlem.

Dens smukke silkepels skal selvfølgelig redes og børstes, men det er ikke nødvendigt, at den når helt ned til jorden. Den må gerne klippes efter behag.

En „Yorkie „ er også meget yndig, når den er klippet noget kortere, man bestemmer selv hvor meget man vil gøre ud af det. Den kan ikke altid se ud som en udstillingsstjerne, selv om den er nok så stolt, når den er fin, og den elsker at blive rost.