Aktiviteter

Vesterhavs Tibbe Camping August 2020

Grundet situationen med Corona, så har det desværre ikke været muligt at planlægge dette års Tibbe camping før nu, og vi beklager på forhånd det korte varsel, men vi håber selvfølgelig at mange stadig har muligheden for at deltage i dette hyggelige arrangement.

Praktisk info:

STED: VEDERSØ KLIT CAMPING ØHUSEVEJ 23 6990 ULFBORG TLF 97495200 DATO: 14-16 AUGUST

SIDSTE TILMELDING: 10 AUGUST, DOG VÆR OBS PÅ AT ALLE HYTTER KAN VÆRE UDLEJET, SÅ BOOK ALLEREDE NU.

VED SPØRGSMÅL: KONTAKT ANJA ARNERGÅRD PÅ 23837272 ELLER ANJA@KENNELARNERGAARD.DK


Tibbe camping bliver i år afholdt på Vedersø Klit Camping. Det er en super skøn og hundevenlig plads, med masser af faciliteter, så som POOL-RESTAURANT-KØBMAND-SAUNA-SPA og et helt fantastist dejligt værtspar. Pladsen er stor og rummelig.

Der er mulighed for selv at komme med campingvogn eller autocamper, eller der kan lejes pæne og velholdte hytter til en fair pris. Pool’en har åbent på tidspunktet for arrangementet, så for jer der har børn, eller blot nyder at bade så er muligheden der her.

Det kommer til at foregå som sidste år, at i selv booker jeres overnatning, enten på hjemmesiden www.klitcamping.dk eller ringer på 97495200. Husk ved booking ( OGSÅ ONLINE) at oplyse du deltager i Tibbe Camping, på den måde kan vi holde os orienteret om antal deltagere.

Weekenden vil byde på masser af hygge sjov og oplevelser. Nærmere program vil komme i ugen op til, men jeg kan allerede nu nævne, at der på programmet vil være en lille hygge konkurrence (ikke udstilling), vesterhavs gå tur, tips og tricks med din tibbe, samt fællesspisning.

Arrangementet bliver holdt i KSS regi ( Klubben for små selskabshunde), men tilmelding er også åben for ikke medlemmer. Vores søde racerepræsentant Jeane Sørensen, vil fortælle lidt om det at være medlem i KSS.

Eneste ”krav” for deltagelse er, så du har Tibetansk spaniel, og har lysten til at tilbringe en fantastisk weekend på den jyske vestkyst i selskab med en masse andre tibbe slaver, og deres skønne hunde. Har du tibber plus anden race, så er denne selvfølgelig også velkommen.

Vi glæder os til en munter weekend, med vores elskede Tibber i centrum. De bedste hilsner fra Anja og Jeane