Beskrivelse


Få hunderacer kan føres længere tilbage end Pomeranian kan. Den kan spores mange årtusinder tilbage, hvor de var kendt som ulvehunde og spidshunde. Mange historikere mener, at Pomeranian blev udviklet fra de spidshundetyper, som bla. ses som slæde-hunde i Grønland.

Racen Pomeranian stammer fra  middelstore Pomerske spidshunde, som oprindeligt var indført til Pommeren af en gruppe finner(samer), som slog sig ned med deres hunde.

De tidligere Pomeranier var meget større end dem vi ser i dag( vejede ca 15 kg), og blev brugt til slædekørsel, som hyrdehund, til at vogte får og rener, og til at bevogte ejendom-mene.

Først i 1800- tallet fandtes en række uensartede spidshunde i Europa. De havde forskel-lige farver og udseende. I Holland, Belgien og Tyskland var sorte hund i overtal, i Frankrig var det hvide, og i Italien røde. Den mindste type spidshund kom fra Pommeren i Tysk-land.

Nogle af disse spidshunde blev importeret til England i 1767 af dronning Charlotte, men vakte kun ringe interesse, fordi de ikke egnede sig til jagt, og skønt det var en kærlig, livlig, intelligent hund, som var ivrig efter at behage, var den for stor som selskabshund.

100 år senere blev den datidens mest populære selskabshund, da dronning Victoria af England tog nogle stykker med hjem fra en ferietur til Italien. Hun begyndte , at avle på de mindste og udstille dem, derved blev de populære blandt velhavende europæiske familier,

I 1870 blev Pomeranian anerkendt af den engelske kennel klub, og i 1888 blev den første udstilling for spidshunde under 5 kg holdt i England.

De største forandringer, der er sket med racen er størrelsen. For ca 100 år siden vejede den ca 10 kg. I dag vejer den ca. 2.5 kg. Pelsen skulle i starten være silkeagtig, til senere at være blank, og i dag skal den dobbelte pels, som består af underuld og dækhår, stå  ud fra kroppen. Dens hår er korte på hovedet og foran på benene. Dens hale ligger fladt hen af ryggen. Den skal symbolisere en kugle når man ser den i silhuet. Længde og skulderhøjde skal være 1:1. Den findes i forskellige farvevarianter, som sort, hvid, creme , creme/zobel, orange, orange/zobel, black and tan og partyfarver.

Den er 18-22 cm i skulderhøjde.

Det er en race, som skal børstes godt igennem en gang om ugen. Den fælder to gange om året, og lugter ikke af hund , selvom den har været ude i regnvejr. Dens pels er smuds og vandafvisende, ligesom alle andre spidshunde.

Pomeranian er meget tæt knyttet til sin familie, som den vogter med gøen, hvis der sker noget uventet. Det er en race, der er reserveret overfor fremmede, men imødekommende overfor dem, som den kender. Den er meget rutinepræget, og vil gerne være i centrum .

Den er meget intelligent og derfor forholdsvis nem at træne, men skal kunne se et formål med træningen og kræver derfor løbende nye udfordringer.

Den lever i ca 13 -15 år, og er generelt en hund, som er sund og rask uden dyre dyrlægeregninger.

Pomeraniangruppen i KSS har en hjemmeside: www.dkk-pomeranian.dk