Beskrivelse

 

Den første hårløse hund dukkede op for over 3.000 år siden i Afrika som en mutation. Den fik navnet Canis Africanis. Der er bl.a. på Mexican Museum billeder af små hårløse hunde, der er fundet i mexicanske "oltidsgrave". Hårløse hunde er således ikke et resultat af menneskeligt opdræt.

Der findes hårløse hunde overalt i verden og de går under mange forskellige navne: Chinese Crested, Mexican Xoloitzcuintli, African Hairless, Abyssenian Sand Dogs, Turkish Naked dogs, Peruvian Inca Orchid / Moonflower Dogs o.s.v.. De har dog alle følgende til fælles: ufuldstændigt tandsæt og opretstående ører. Nogle af dem er fuldstændig hårløse, mens andre har en lille "tot" hår på hovedet og halespidsen og "sokker" på fødderne.

Chinese Crested / Powder Puff

Der er 2 typer af denne race. Deer-typen, som er myndeagtig, letbygget og finlemmet og Cobby-typen, som er kraftigere i krop og knoglebygning. Idealhøjden (skulderhøjden) er for tæver 23-30 cm og for hanner 28-33 cm og vægten bør ikke overstige 5 1/2 kg.

Kineseren findes i 2 varianter, der fødes i de samme kuld. Den hårløse, kun med hår på hoved (crest), hale og poter, og Powder Puffen ("pudderkvast") med pels, der "falder som et blødt slør omkring hunden". Powder Puffen kaldes også for "mini Afghansk Mynde".

Kineseren er en munter og meget intelligent hund med et væsen, der yderligere forstærker det eksotiske indtryk. Den må aldrig være arrig.
Når kineseren selv vil, er den meget dygtig til agility. Den er en rigtig god springer. Lydighed lærer den også nemt, dog iblandet en vis portion stædighed. Den er meget dygtig til at "danse" og gå på to ben. Et andet særkende ved racen er de lange "hare-poter". Smalle og meget lange, med særlig lange tå-knogler mellem leddene, især på forpoterne. På den måde kan den nærmest "omfavne" og holde ting, og næsten som en abe klatre over et hegn.

Det er en selskabshund, der knytter sig tæt til sin familie. Det er en følsom hund, der aldrig må behandles hårdt, men til gengæld er den meget lærenem, når tingene "leges" ind. Et gammelt ordsprog om racen siger, at "de kan ikke hjernevaskes, men skal forhandles med". Som andre racer er der selvfølgelig temperamentsforskelle individerne imellem. Nogle er glade for masser af aktivitet og fremmede i huset, mens andre godt kan være lidt reserverede overfor mennesker, de ikke kender.